Kristi himmelfartsdag

Kristi himmelfartsdag er en af Danmarks ældste folkekirkelige helligdage og markerer Jesu optagelse i himlen 40 dage efter sin opstandelse. Helligdagen falder altid på en torsdag i maj eller starten af juni og giver mange danskere årets første langdistance-weekend.

Helligdagen har sin oprindelse i Det Nye Testamente, særligt i Apostlenes Gerninger, hvor det beskrives, hvordan Jesus efter sin genopstandelse var sammen med sine disciple i 40 dage, før han blev løftet op til himlen. Fejringen af begivenheden som en selvstændig kirkelig festdag voksede frem i den tidlige kristne kirke i slutningen af det 4. århundrede.

I Danmark har Kristi himmelfartsdag været markeret siden kristendommens indførelse. Da statsmanden Johann Friedrich Struensee gennemførte den store helligdagsreform i 1770 og afskaffede halvdelen af Danmarks daværende helligdage, overlevede Kristi himmelfartsdag og beholdt sin status som officiel fridag.

For mange danskere hænger Kristi himmelfartsdag tæt sammen med konceptet om en 'klemmefredag', hvor man ved at tage en enkelt fridag om fredagen kan opnå fire sammenhængende fridage. Mange benytter helligdagen til udflugter i det grønne, klargøring af sommerhus og have eller til at overvære forårets konfirmationer, som i mange sogne placeres omkring denne tid. I Folkekirken afholdes der festlige gudstjenester med fokus på håb og troens fuldendelse.