Nytårsdag

Nytårsdag falder den 1. januar og er en officiel landsdekkende helligdag i Danmark. Dagen udgør en rolig kontrast til nytårsaftens fester og bruges af de fleste danskere til afslapning, restitution og refleksion over det nye år.

Placeringen af årets start den 1. januar går tilbage til den julianske kalender fra 45 f.Kr. Og blev genoptaget i Vesteuropa med den gregorianske kalenderreform i 1582. I Danmark har 1. januar været regnet for årets begyndelse siden 1300-tallet, selvom kirkeåret og vigtige mærkedage som jul og Mariæ bebudelsesdag tidligere har markeret årsskiftet. Nytårsdag har bevaret sin status som en verdslig helligdag i det danske kalenderår.

I løbet af det 20. Århundrede fik dagen en ny tradition i Danmark, da Danmarks statsminister begyndte at holde en årlig nytårstale til befolkningen. Statsminister Thorvald Stauning holdt den første radiotransmitterede nytårstale i 1940, og fra 1946 blev talen en fast tilbagevendende tradition, som fra 1961 også blev sendt i tv.

Nytårsdag foregår typisk i et roligt tempo. Mange danskere bruger dagen på at sove længe og slappe af efter nytårsfejringen. Dagen igennem samles befolkningen om klassiske tv-transmissioner som Wienfilharmonikernes nytårskoncert om formiddagen, det traditionsrige skihop fra Garmisch-Partenkirchen om eftermiddagen samt Statsministerens nytårstale klokken 18.00 om aftenen. Det er ligeledes en af årets travleste dage for pizzariaer og takeaway-steder, ligesom mange benytter den friske vinterdag til en gåtur i naturen.