Fastelavn

Fastelavn er en af Danmarks mest skattede forårstraditioner, som falder syv uger før påskedag. Højtiden markerer overgangen til foråret og fejres med tøndeslagning, farverig udklædning og overdådige fastelavnsboller.

Fastelavn har sine rødder i den katolske middelalder, hvor festen fungerede som en overgangsrite inden den 40 dage lange faste op til påske. Navnet stammer fra det nedertyske ord 'vastelavent', som betyder 'fasteaften'. Oprindeligt var festlighederne fordelt over tre dage: flæskesøndag, flæskemandag og hvide tirsdag, hvor folk spiste store mængder fed mad, kød og fint hvedebrød, inden fasten begyndte askeonsdag. Da Danmark blev protestantisk ved reformationen i 1536, afskaffede man selve fasten, men den folkelige festtradition levede videre.

Tøndeslagningen var i gamle dage en voksenforlystelse med et dramatisk bagtæppe. Man placerede ofte en levende kat i tønden, da dyret ifølge datidens folketro symboliserede hekseri og onde kræfter. Ved at slå tønden i stykker og jage katten væk mente man, at man symbolsk fordrev sygdom og ulykke fra landsbyen før forårets komme.

I det moderne Danmark er fastelavn først og fremmest børnenes fest, som fejres i skoler, daginstitutioner og lokale foreninger. Børn klæder sig ud i farverige kostumer og mødes for at slå katten af tønden, som i dag er fyldt med godter og slik. Den deltager, der slår det sidste bræt af tønden, kåres som kattekonge, mens den, der slår bundbrættet ud, bliver kattedronning. En anden udbredt skik er fastelavnsriset, hvor børn vækker deres forældre om morgenen med pynteris for at få godter eller mønter, ligesom bagerier og private køkkener fra januar til februar bugner af lækre fastelavnsboller med fløde, creme og glasur.