Grundlovsdag

Grundlovsdag markeres den 5. juni som en fejring af det danske folkestyre og demokratiets rødder. Dagen har karakter af en uofficiel nationaldag og markeres over hele landet med politiske taler, udendørs arrangementer og hejsning af Dannebrog.

Baggrunden for Grundlovsdag stammer fra den 5. juni 1849, hvor kong Frederik 7. underskrev Danmarks Riges Grundlov. Hermed sluttede næsten 200 års enevælde, og Danmark tog de første skridt mod et konstitutionelt monarki og repræsentativt folkestyre. Den første junigrundlov gav dog kun stemmeret til en begrænset del af befolkningen — omkring 15 procent — bestående af uberygtede mænd over 30 år med egen husholdning.

Datoen den 5. juni fik fornyet historisk vægt i både 1915 og 1953, hvor store revisioner af grundloven ligeledes blev underskrevet på denne dag. I 1915 blev stemmeretten udvidet til også at omfatte kvinder og tjenestefolk, mens grundlovsændringen i 1953 afskaffede Landstinget, indførte et étkammersystem og åbnede for kvindelig arvefølge til den danske trone.

Grundlovsdag er præget af politiske møder og folkelige sammenkomster i parker, anlæg og forsamlingshuse. Politiske partier, faglige organisationer og foreninger arrangerer grundlovsmøder, hvor ledende politikere holder taler om demokratiets tilstand, frihedsrettigheder og aktuelle samfundsemner. Som officiel flagdag ses Dannebrog hejst på offentlige bygninger og private flagstænger. Da datoen i Danmark også falder sammen med Fars dag, benytter mange familier dagen til udflugter og private sammenkomster.