Nytårsaften

Nytårsaften den 31. december er kalenderårets sidste dag og fejres over hele Danmark med festlige sammenkomster, traditionelle retter, royale taler og fyrværkeri ved midnat. Dagen markerer overgangen til et nyt kalenderår og er rammen om nogle af landets mest udbredte folketraditioner.

Datoen for årsskiftet har varieret gennem historien. I middelalderen tog man i Danmark ofte udgangspunkt i julen eller forårsjævndøgn som årets begyndelse, og det var først med overgangen til den gregorianske kalender i år 1700, at den 1. januar blev helt fastslået som officiel nytårsdag. I folketroen var selve overgangsnatten forbundet med utryghed og overnaturlige kræfter, hvor man mente, at onde ånder færdedes frit.

For at beskytte sig og skræmme de mørke kræfter væk fremstillede man larm med skraller, rumlepotter og skud. Denne skik lagde grunden til vore dages fyrværkeri og nytårsløjer. I det 20. århundrede voksede nye fælles medietraditioner frem, hvor især radio- og tv-transmissioner af regentens nytårstale og Rådhusklokkerne i København samlede befolkningen på tværs af landet.

Nytårsfejringen indledes ofte klokken 18.00, hvor mange samles foran skærmen for at lytte til regentens nytårstale. Herefter spises en festmiddag, der klassisk bestod af nytårstorsk, men i dag ofte udgøres af gourmetretter, oksemørbrad eller festlige menyer fra catering. I løbet af aftenen er tv-skitsen '90-års-fødselsdagen' en fast ingrediens i mange hjem. Når uret nærmer sig midnat, tændes der for Københavns Rådhusklokker. Ved det første klokkeslag klokken 00.00 hopper mange ned fra en stol eller sofa for symbolsk at 'springe' ind i det nye år, hvorefter der skåles i champagne, spises kransekage og affyres fyrværkeri udenfor.